TOTALRENOVERING AF VILLA MED PANORAMAUDSIGT OVER LIMFJORDEN

Denne villa er totalrenoveret og udvidet for at udnytte den enestående beliggenhed med udsigt over Limfjorden.

Alle eksisterende indvendige vægge, gulve og lofter er fjernet, og der er etableret gulvvarme samt akustiklofter, som skaber komfort og en behagelig atmosfære.

De tidligere mindre vinduesåbninger er erstattet af store panoramavinduer, der indrammer fjordudsigten og forbinder boligen med omgivelserne på smukkeste vis.