SOMMERHUS MED STORE OVERDÆKKEDE TERRASSER

Dette sommerhus er idyllisk beliggende på en naturskøn grund omgivet af egen skov, sø og en nærliggende å.

Det skarpe, sort træbeklædte sommerhus markerer sig som en stilfuld kontrast til den uberørte, vilde natur.

Indgangen og de overdækkede terrasser er tydeligt markeret med hvid facadebeklædning.

Indendørs- og udendørsrum smelter sammen i en harmonisk enhed, hvor naturen træder helt ind i huset.

Sommerhuset er på 186 m² med 31 m² overdækkede terrasser.

Det er indrettet med rummelig entré, bryggers, tre værelser, baderum, soveværelse med eget baderum samt køkken og stue samlet i et stort fællesrum med store glaspartier orienteret mod både syd, vest og nord.